Praktikplads 2016

SØG JOB HER

VI SIKRER MIDLER TIL LOKALSPORTEN

Praktikant søges til salgs- og marketing arbejde

 

Sponsor-salg er en nystartet virksomhed fra sommeren 2015. Virksomheden har i dag kun ansat ejeren, men har tilknyttet 12 medarbejdere på freelancebasis – sælgere samt journalister. Vi har til huse i Aabyhøj, hvor vi sidder i et kreativt kontorfællesskab med et større kommunikationsbureau, samt andre selvstændige inden for medie- og reklame

 

Til at håndtere de stadigt stigende arbejdsopgaver søger Sponsor-salg derfor nu en salg- og marketingkoordinator, som kan indgå i den daglige drift samt service og salgsarbejde ud mod eksisterende og potentielle kunder. Periode: 1. august 2016 – 31. oktober 2016.

 

Sponsor-salg har aktuelt tre forskellige arbejdsområder

 

- Salg af sponsorater for Superliga, Herrehåndbold og Damehåndbold klubber

- Udarbejdelse og udgivelse af Klubbladet i lokale idrætsforeninger

- Udarbejdelse og distribution af Klubhæftet i lokale foreninger

 

Du har som salg- og marketingmedarbejder stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver – men som udgangspunkt vil følgende opgaver dog være:

 

- Løbende optimering af aftaler mellem Sponsor-salg og virksomhedens kunder

- Løbende dialog med Sponsor-salgs freelancemedarbejdere for at koordinere de arbejdsopgaver, de skal løse

- Løbende dialog med Sponsor-salgs grafiske samarbejdspartner

- Understøtte sælgere i deres salg, hvad enten det er freelance-sælgerne, ejeren eller kunderne, som har behov

 

Der vil i din praktik blive stillet store krav til din selvstændighed, da ejeren af virksomheden ofte er ude af huset for at levere de ydelser, der er solgt, samt ude for at skaffe nye projekter til den fortsatte vækst. Dog sidder Sponsor-salg i et kontorfællesskab, hvor der er meget liv.

 

Erfaring inden for branchen er ikke et krav, så længe du er åben overfor at komme ind i en start-up virksomhed, med nogle spændende produkter, som hen ad vejen kan udvikle sig eksplosivt. Ejeren af virksomheden er relativt ung. Har du erfaring fra foreningslivet i en sportsklub, er dette at foretrække, da mange af problemstillingerne fra foreningslivet er markant anderledes end fra øvrige brancher.

 

Den ideelle ansøger ser dette som det perfekte sted at opsamle erfaring – og måske starte sin erhvervskarriere ved at få en fod inden for i den spændende sportsbranche. Du har muligvis erfaring med salg og markedsføring, er up-to-date på de sociale medier og har en struktureret og analyserende måde at gribe arbejde an på.

 

Ansøgning mailes til:

 

Michael Lynge, Sponsor-salg

michaellynge@sponsor-salg.dk

28584825 - http://www.sponsor-salg.dk/